Annonce

Annonce

Svar: Barnet sluger ofte maden


5. juli 2017

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Carolines mor

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at det er gået så godt med stop af natamning og drømmemåltid - skønt, skønt, skønt :) Bibehold endelig den gode gænge, krydser fingre :)

Det er helt naturligt, at Caroline stadig ikke altid kan tygge og bearbejde føden godt nok, så den kommer ufordøjet ud i bleen. Derfor er det vigtigt, at du stadig koger og moser en del af hendes mad, ligesom hun ikke bør tilbydes brød med hele kerner, men dog gerne fiberholdigt brød :)

Hos voksne vil visse fødevarer ofte også komme ufordøjet ud - vi kikker bare ikke så meget på vores egen afføring, som på vores børns... Men sådan noget som majs eller solsikkekerner, vil vi ofte have svært ved at fordøje :)

Du skal prøve at variere din datters kost, så hun får både mad i stykker, men også moset mad. Det er vigtigt, at hun får fibre, men ikke hele kerner. Det er vigtigt, at du ikke kun giver hende f.eks. fuldkornspasta, men også giver hende de lysere pastatyper. Hun skal stadig have grød - gerne om morgenen og før natten. Hun må gerne få sovs - det kan også "smøre lidt", ligesom forskellige krydderier og mad der smager af noget, kan sætte lidt gang i maven. Og hun må også stadig meget gerne få frugtmos eller du kan servere lidt frugtgrød med mælk. Det kan være æblegrød, sveskegrød, abrikosgrød, blommegrød, jordbærgrød eller lignende, som altsammen kan være med til at sætte lidt gang i maven :)

Hvis hun får for mange hele kerner og for meget mad, som hun ikke kan tygge og dermed bearbejde og fordøje godt nok, så vil hun ikke kunne optage næringen af maden og ofte vil det gøre, at hun også får diarré. Derfor er det vigtigt, at hun spiser sundt og tilbydes variation, men altså også stadig får lyst brød, lysere pastatyper, sovs, kogte grøntsager osv. og ikke spiser råkost og for fedtfattigt og groft. Hun skal naturligvis have mad, som I andre spiser, men du skal prøve ...


Annonce

... at finde en balance...

En dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, revne æbler eller lignende som topping, vand (eller mælk) af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos. Vand af kop.

Sover evt. formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, stykke af æble, 1/2 hårdkogt æg, kogte pastaskruer eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Mad der smager af noget. vand af kop.

Sover middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Eller tilbydes måske frugtgrød med lidt mælk og vand af kop.

Tilbydes lidt gnavemad, lidt tykmælk eller lignende, når I kommer hjem, og før I spiser aftensmad

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand (eller mælk) af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, gerne sammen med lidt mælk af en kop. Får børstet sine 8 flotte tænder :)

19.30-20: Puttes til natten med godnatsang og putteklud og bamse - og amning/flaske, hvis hun stadig får dette før hun puttes... det kan jeg ikke helt gennemskue ud fra dit brev, om hun gør :)

Hvis du synes, at hun sluger maden, altså spiser lidt for hurtigt, så kan du godt prøve at sætte lidt ord på det at nyde maden, så du f.eks. siger "mmm mmm mam mam, smager godt" osv. så hun hører, at hun skal smage og nyde.. Men også dette er naturligvis en balance, for det er også vigtigt, at hun spiser - og det er vigtigere, at hun spiser, end at hun begynder at snakke for meget med mad i munden... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce